Hvorfor får vi rynker?

Vi fødes alle med en glat og elastisk hud, tænk blot på børns spændstige og bløde kinder. Men som årene går bliver vi ældre. Dette kan også ses på huden, der bliver mindre elastisk og mere tør – og lige så småt begynder linjer og rynker at vise sig.


Hvorfor får man rynker?

Det er helt naturligt at man kan se på sit ansigt at årene går. Vi får selvfølgelig rynker fra naturens side i forbindelse med hudens aldring, men der er også ydre faktorer der forværrer rynkerne.

Med tiden bliver huden mindre fast, som udslag af at fedtlaget i underhuden mindskes, huden mister sin elasticitet, og som om dette i sig selv ikke var nok, bliver huden også tyndere med tiden, hvorfor den­ er mere modtagelig over for rynker.

Det er derfor nødvendigt at reetablere og opbygge hudens naturlige tykkelse, mæthed og fugtighed for at forebygge rykkedannelse.



Hvad kan man selv gøre mod rynker?

Anti-aging i din daglige hudplejerutine

Der findes utallige produkter i kampen mod rynkerne, og der findes efterhånden utallige mængder cremer og serummer med anti-aging effekt. Anti-age-produkter forbedrer hudens elasticitet og stimulerer hudens egen produktion af collagen, der er et vigtigt led i kampen mod rynkerne. Det er i den forbindelse også nødvendigt at fugte huden godt, så den er i stand til at maskere de små fine linjer i ansigtet.

Bemærk, at resultater ikke skabes på én dag. Det kan tage nogle uger med regelmæssig brug af fugtgivende cremer, før du kan se en forbedring på din hud. Så rust dig med tålmodighed.


Beskyt dig selv mod solen

Og selvom vi ikke har lyst til at indrømme det, så ved vi jo alle sammen godt at vi bør blive væk fra solen… i hvert fald når det kommer til rynker. Solens stråler går ind i underhuden og skaber nogle forandringer; forandringer som med tiden gør huden tyndere og derfor mere modtagelig for rynker. Det er derfor vigtigt at begrænse den tid vi bruger i solen, bruge beskyttelsesbeklædning, så som hat og solbriller, og at bruge solcreme.

Man kan også vælge et hudplejeprodukt med en indbygget solbeskyttelsesfaktor på mindst 15 SPF – også om vinteren. På denne måde er solcreme i ansigtet en naturlig del af din hudplejerutine, så man ikke glemmer at påføre den.


Smid cigaretterne ud…

Rygere får også generelt flere rynker end ikke-rygere, det sker da rygningen ødelægger de små blodåre, som ernærer huden. Huden får derfor ikke den ernæring den skal bruge for at opretholde elasticiteten. Cigaretterne kan også lede til udtryksrynker, nemlig de små linjer ved læberne man ofte ser ved rygere. Frygt ej hvis du har været fast ryger i mange år, du kan stadig forbedre din hudtone og tekstur ved at kvitte cigaretterne.


Hvilke professionelle behandlinger findes der mod rynker?

Der findes mange behandlingsformer for rynker, herunder medicin, botox, kirurgiske indgreb og ansigtsbehandlinger.


Medicin mod rynker

Af medicin er det bedst dokumenteret middel A-vitaminsyrepræparater, som er receptpligtige. Medicinen går ind og gør huden tykkere, sådan at huden er mere modstandsdygtig overfor rynker. Men det er ikke helt uden bivirkninger, for de fleste oplever at få en rød og irriteret hud, især i begyndelsen af behandlingen.


Botox og fillers

De fleste kender nok også til botox og fillers. Botox er en muskellammende gift som i små doser indsprøjtes i huden og lammer musklerne i området og huden glattes ud. Dog er det en dyr og midlertidig behandling der skal gentages for et varigt resultat.


Ansigtsbehandling

Men faktisk behøver det ikke være så svært at få udlignet rynkerne. Der findes nemlig flere ansigtsbehandlinger som specielt bidrager til at få bugt med rynkerne. En af disse behandlinger er ’Skin Jet’, som vi tilbyder her i klinikken. Skin jet konceptet er udviklet af Dr. Med. K. kommender-Spira og maskinerne er udviklet af hendes mand Dr. Ing. W.H. Spira.

Skin jet er en yderst effektiv behandling mod rynker, og resultater opnås allerede efter én enkelt gang. Skin jet er en dybdegående peeling, som udjævner huden, accelerer cellefornyelse og øger blodtilførslen i huden. På den måde forbygger det rynker og øger hudens elasticitet, men det mindsker også allerede eksisterende rynker. Det anbefales at behandlingen gentages med 4-6 ugers mellemrum for at opnå de bedst mulige resultater.


Hvornår bør jeg begynde at forebygge rynker?

Det er aldrig for tidligt at forebygge mod rynker, men de fleste vil helt naturligt begynde at få fine linjer i ansigtet omkring 30-årsalderen. Men ligesom med så meget andet er det altid nemmere og mere effektiv at forebygge mod rynker end at reparere efterfølgende, så begynd så tidligt som muligt; gerne allerede i teenagealderen.

Ansigtsbehandling Vejle

Kontakt Malinee

Har du spørgsmål inden du booker din behandling eller er der noget du er lidt i tvivl om. Så giv os et kald på: 

Eller udfyld kontaktformularen herunder. Vi svarer inden 24 timer. Vi snakkes ved.

Ring på 26107171